Hos Janne

Så sænkede roen sig i det lille hjem

Categories: Familie, Jul | december 14th, 2009 | by Janne | 7 comments

12.12.2009

Der er blevet talt, diskuteret og ord vendt og drejet i alle mulige perspektiver, det korte af det lange er, at nu er der ryddet op…

Kims mor kom Søndag morgen klokken 9, og da klokken blev halv tre var jeg nødt til at skulle køre til Middelfart og hente drengene…

Der gik mange kopper kaffe hen over bordet, og smøger, men samtalen var behagelig, og vi fik alle ytret de meninger og holdninger vi havde…

Da svigermor kørte havde jeg en rigtig god fornemmelse i maven, nu har vi fået snakket, og jeg ser det værende en ny chance for at starte forfra, hvor er jeg glad…

Det har også givet Kim og mig en ny form for ro, vi har haft en fantastisk dejlig weekend bare ham og mig, og sjældent har jeg nydt det så meget…

Vi har haft mange ting vi er uenige om, men mine følelser for ham ændrer sig ikke, jeg elsker stadigvæk den mand mere end noget andet i hele verden…

Nu skal der ses fremad, jeg har lært at man nok lige skal stoppe op inden man drager sine konklusioner, uanset hvor svært det end må være, men det er det jeg føler er vejen frem…

Nu er det snart jul, og jeg vil have lov til at nyde den sammen med ham og vores familie, det bliver dejligt…

En rigtig glædelig jul til jer allesammen, og et stort knus her fra for jeres gode opbakning…

Er jeg af en forkert holdning??

Categories: ADHD | december 9th, 2009 | by Janne | 10 comments

Normalvis deler jeg ikke mine diskussioner med andre end den diskutionen drejer sig om, men denne gang synes jeg bare jeg har brug for at få belyst emnet.

Som I jo ved har jeg to drenge med ADHD, og en der er lettere mentalt retarderet.

Jeg er udmærket godt klar over, at der er mange ting de ikke kan deltage i, da de jo har det svært på mange områder, men den her sag blev jeg bare så ked af, jeg følte slet ikke de fik lov at vise hvad de egentlig kan.

Jeg flyttede sammen med Kim som en familie, og når man gør det synes jeg, at de ting der foregår gælder alle, ikke kun nogle.

Kims mor havde inviteret til jule klippeklister hygge for hele familiens børn, det viser sig bare, at mine ikke var inviteret med, hvorfor ved jeg ikke.

Jeg fortæller Kim at det undrer mig en del, for jeg føler virkelig ikke man bare kan dele vores børn op på en sådan måde, det er ikke fair.

Kim er så åbenbart af den overbevisning, på forhånd, at de ikke vil kunne klare en klippeklisterdag, da der er andre ting de ikke kan, og tog selv beslutningen om at de ikke skulle med selv, uden at inddrage mig i den.  Jeg er ret sikker på, at det ville de kunne have klaret.

Det kan godt være det ville gå galt, men jeg er af den overbevisning, at de ville ha hygget sig rigtig meget med det, de fik bare ikke chancen. Gik det galt, så ser jeg det sådan, at så ved vi det til en anden gang, og SÅ kan man tillade sig at handle der efter, og evt. ikke invitere, eller en af os kunne ha været taget med.

Det gør så ondt når ens børn bliver valgt fra, der er ikke nogen der har spurgt os, om vi troede de ville kunne klare sådan en dag, så er det åbenbart nemmere bare at lade være med at invitere dem. Hun kender dem ikke engang rigtigt endnu, ved bare de har ADHD, og en er lettere mentalt retarderet.

Det hele har udviklet til en rigtig træls omgang, og jeg har slet ikke lyst til at tage med til den julefrokost hun har lavet her den 27, føler jo ikke mig og mine børn er velkomne i familien.

Jeg savner virkelig noget forståelse fra Kim i denne sag, men han er overbevist om, at det er fordi hans mor ikke kan magte dem, og handler ud fra dette, men han ved jo ikke engang om det er tilfældet.

Før vi flyttede over havde hans mor en rimelig gang i huset, efter vi flyttede over har hun vist sig meget få gange, intet i forhold til hvad hun plejede. Jeg ved også, at hun ikke synes det var en god ide vi rykkede sammen.

Dette læser jeg også som værende fordi hun ikke har lyst til at være sammen med mig og mine drenge, det kan godt være det er forkert, men hvordan skal jeg tolke det anderledes ??

Er det mig der er for mistroisk eller læser hele situationen forkert ??

Ved bare jeg føler mig rigtig øv over det hele, og at det splitter Kim og mig…

Så juler vi

Categories: Hverdag, Jul | december 1st, 2009 | by Janne | 6 comments

Inden jeg fik set mig om er det blevet december, sikke dog tiden flyver…

Her er pyntet op, som sædvanligt, og som det plejer at være, suste jeg rundt til klokken kvalme i aftes så alt var klappet og klart når ungerne stod op, det er jo nisserne der har været på spil i følge dem, ikke mor…

Jeg har sindsygt travlt med min uddannelse, der er mange opgaver der skal laves, og mange prøver vi bliver udsat for, så det er ikke meget tid, og overskud, jeg har haft til ret meget andet…

Jeg er træt som et alderdomshjem, og det har også lidt at gøre med, at mit stofskifte viser sig at være lige i overkanten…

Jeg sveder, ret så det damper, har det som om jeg har været på druk i 14 dage og er stære træt, det sætter sine tydelige spor af vasketøj og rengøring der lige så stille hober sig op…

Jeg har fået mig en struma, selvfølgelig, og den skal nu opereres væk, så noget af julen vil nok foregå på hospitalet, og det huer mig bestemt ikke…

Jeg har aldrig været nervøs de gange mine knæ skulle opereres, men denne gang er jeg det altså, bare lidt, synes at det er voldsomt at skulle skæres op i halsen…

Bare der nu også kan glide dejligt julemad og slik ned, det vil hjælpe på det…

Ellers har de sidste par uger stået på syge unger, 6 stk der har skiftedes til at lægge med feber og opkast, synes godt nok vi har været ramt…

Ældstebarnet fylder 12 år i morgen, det er ikke til at forstå, allerede nu har man en tikkende hormon bombe til at suse rundt og mule hvis ikke tingene lige flasker sig efter hans hoved. Om morgenen er det en kamp at trække trolden ud af dynen, og om aftenen umuligt at få den der i, suk…

Alt skal diskuteres, vendes og drejes, men sådan er det jo, jeg trøster mig med, at han er prøveklud for de næste 5 der kommer…not…

Lørdag kommer der gæster, og så skal han fejres, den “lille” myg…

Jeg har stadigvæk en enkelt opgave der hænger over mit hoved, jeg skal til eksamen i morgen, så jeg må hellere…

Klem til jer alle…