Normalvis deler jeg ikke mine diskussioner med andre end den diskutionen drejer sig om, men denne gang synes jeg bare jeg har brug for at få belyst emnet.
Som I jo ved har jeg to drenge med ADHD, og en der er lettere mentalt retarderet.
Jeg er udmærket godt klar over, at der er mange ting de ikke kan deltage i, da de jo har det svært på mange områder, men den her sag blev jeg bare så ked af, jeg følte slet ikke de fik lov at vise hvad de egentlig kan.
Jeg flyttede sammen med Kim som en familie, og når man gør det synes jeg, at de ting der foregår gælder alle, ikke kun nogle.
Kims mor havde inviteret til jule klippeklister hygge for hele familiens børn, det viser sig bare, at mine ikke var inviteret med, hvorfor ved jeg ikke.
Jeg fortæller Kim at det undrer mig en del, for jeg føler virkelig ikke man bare kan dele vores børn op på en sådan måde, det er ikke fair.
Kim er så åbenbart af den overbevisning, på forhånd, at de ikke vil kunne klare en klippeklisterdag, da der er andre ting de ikke kan, og tog selv beslutningen om at de ikke skulle med selv, uden at inddrage mig i den. Jeg er ret sikker på, at det ville de kunne have klaret.
Det kan godt være det ville gå galt, men jeg er af den overbevisning, at de ville ha hygget sig rigtig meget med det, de fik bare ikke chancen. Gik det galt, så ser jeg det sådan, at så ved vi det til en anden gang, og SÅ kan man tillade sig at handle der efter, og evt. ikke invitere, eller en af os kunne ha været taget med.
Det gør så ondt når ens børn bliver valgt fra, der er ikke nogen der har spurgt os, om vi troede de ville kunne klare sådan en dag, så er det åbenbart nemmere bare at lade være med at invitere dem. Hun kender dem ikke engang rigtigt endnu, ved bare de har ADHD, og en er lettere mentalt retarderet.
Det hele har udviklet til en rigtig træls omgang, og jeg har slet ikke lyst til at tage med til den julefrokost hun har lavet her den 27, føler jo ikke mig og mine børn er velkomne i familien.
Jeg savner virkelig noget forståelse fra Kim i denne sag, men han er overbevist om, at det er fordi hans mor ikke kan magte dem, og handler ud fra dette, men han ved jo ikke engang om det er tilfældet.
Før vi flyttede over havde hans mor en rimelig gang i huset, efter vi flyttede over har hun vist sig meget få gange, intet i forhold til hvad hun plejede. Jeg ved også, at hun ikke synes det var en god ide vi rykkede sammen.
Dette læser jeg også som værende fordi hun ikke har lyst til at være sammen med mig og mine drenge, det kan godt være det er forkert, men hvordan skal jeg tolke det anderledes ??
Er det mig der er for mistroisk eller læser hele situationen forkert ??
Ved bare jeg føler mig rigtig øv over det hele, og at det splitter Kim og mig…
Nye Kommentarer